Kan vi hjælpe dig? 👋

Kandidatinteraktion

I denne guide kommer vi ind på afsnittet Kandidatinteraktion i relation til, når I opretter en jobannonce.

 

Ansøgningsformular

Under feltet Ansøgningsformular kan I vælge, hvilken ansøgningsformular der skal tilknyttes jobannoncen. Hvis I ønsker at se, hvilke spørgsmål den enkelte formular indeholder, skal I klikke på Vis form felter.

Hvis I har generelle ændringer til en ansøgningsformular, er I velkommen til at kontakte vores support. Er der tale om et enkelt spørgsmål eller to, I ønsker at tilføje blot til denne ene jobannonce, kan I gøre det under feltet Screeningsspørgsmål, som vi gennemgår herunder.

 

Screeningsspørgsmål: Opret et spørgsmål

Hvis I har et specifikt spørgsmål, der er relevant at koble på en konkret jobannonce, kan I tilføje det under feltet Screeningsspørgsmål. Det gør I ved at klikke på Tilføj screeningsspørgsmål. Udfyld dernæst følgende punkter:

  • Spørgsmål: Udfyld det spørgsmål, I vil stille. Eksempel: Har du kørekort?
  • Emne overskrift: Giv spørgsmålet en overskrift i ansøgningsformularen. Eksempel: Kørekort.
  • Ansøger skal svare med: I har fire valgmuligheder at vælge imellem, som vi forklarer herunder:
      1. Fritekst - ansøger skriver sit svar i fritekstfelt: Med denne mulighed indsættes et "tomt felt", som ansøgeren kan skrive i
       
      1. Enkeltvalg - ansøger foretager kun ét valg fra en foruddefineret liste af svarmuligheder (radioknapper): Med denne mulighed kan ansøgeren vælge et svar ud fra det, I har angivet. Designmæssigt er der tale om såkaldte radioknapper (se skærmbilledet herunder)
        1. Notion image
       
      1. I tilføjer svarene ved at klikke på Tilføj valgmulighed
       
       
      1. Enkeltvalg - ansøger foretager kun ét valg fra en foruddefineret liste af svarmuligheder (rullegardin): Samme mulighed som førnævnte blot med en rulleliste i stedet for radioknapper. Flervalg - ansøger foretager flere valg fra en foruddefineret liste af svarmuligheder: Ansøgeren kan vælge mellem flere svar, som I angiver på en liste
       

Når I har valgt svarmuligheden samt eventuelt udfyldt de svar, kandidaten skal vælge imellem, skal I klikke på Gem. I har også mulighed for at vælge, at spørgsmålet skal være krævet at svare på.

 

Autosvar

Vælg dernæst det autosvar, der skal sendes til de kandidater, der søger jobbet. Mulighederne findes på rullelisten, og de stammer alle fra Indstillinger > Mailskabeloner. Autosvaret sendes automatisk til kandidaten, så snart vedkommende har sendt sin ansøgning og CV.

Klik på Vis for at få en forhåndsvisning af det autosvar, I vælger.

 

Samtykke

Under Samtykke kan I tilføje et eller flere samtykker, som er de vilkår, kandidaten bliver præsenteret for, inden vedkommende søger jobbet. Sådan gør I:

  1. Tilføj et samtykke ved at klikke på Tilføj og vælg et fra rullelisten.
  1. Når I har tilføjet et samtykke, har I mulighed for at sætte flueben i boksen ud for Samtykke krævet. Hvis I vælger det, vil det betyde, at kandidaten ikke kan indsende en ansøgning uden at give samtykke. Hvis I undlader at sætte flueben, er det op til kandidaten, om vedkommende vil give et samtykke.
  1. I feltet Forny samtykke kan I vælge, om kandidaterne skal have mulighed for at forny samtykket, når det oprindelige udløber. Hvis I vælger En gang eller Løbende, vil kandidaten automatisk modtage en mail, inden det oprindelige samtykke udløber. Hvis kandidaten ikke vælger at forny, når den første periode er afsluttet, vil alt data blive slettet fra CV-databasen.
  1. Hvis I vælger, at samtykket skal fornys en gang, vil I se, at der kommer to nye felter frem, hvor I skal vælge, hvilket samtykke der skal sendes ved fornyelse samt hvilken mailskabelon, der skal sendes ud. Her kan I vælge at sende det samme eller et andet.

Læs mere om opsætningen af samtykker i guiden her.

 
 

I denne guide har vi gennemgået de punkter, der hører under jeres interaktion med kandidaten i forbindelse med oprettelse af en jobannonce.

 
 

← Forrige

Besvarede dette dit spørgsmål?
😞
😐
🤩