I denne guide kan du blive klogere på intern information i relation til jobannoncen.
Afdeling
Start med at klikke på den lille pil for at udfolde sektionen.
Når I opretter en jobannonce, skal den tillknyttes en af jeres afdelinger. I vælger afdelingen ved at klikke på navnet på rullelisten. Jobannoncen kan kun tilknyttes en afdeling.
Rent teknisk betyder det, at jobannoncen og de indkomne kandidater kun vises for brugere, der er tilknyttet den specifikke afdeling (såfremt brugeren har rettighed til at se jobannonce og/eller kandidaterne).
Rekrutteringsansvarlig
Nu er I kommet til at vælge den rekrutteringsansvarlige. Den rekrutteringsansvarlige er den person, der har ansvaret for, at rekrutteringen gennemføres. Som rekrutteringsansvarlig får man automatisk tildelt rettigheder til at tilgå jobannoncen samt se indkomne kandidaters CV og ansøgninger.
Derudover kan den rekrutteringsansvarlige også figurere som afsender på mails til kandidater, hvis I vælger det.
Medlemmer til ansættelsesudvalget
Under Vælg medlemmer til ansættelsesudvalg skal I klikke på Tilføj for at vælge brugere fra rullelisten. De pågældende brugere får dermed adgang til de indkomne kandidater, og de kan dermed tilgå kandidaternes CV, ansøgning og øvrige informationer. Derudover kan de give kandidaterne en score.
Brugerne får automatisk besked pr. mail om, at de er tilknyttet et ansættelsesudvalg. I kan vælge så mange medlemmer, der er behov for.
Arbejdssted
Under Arbejdssted skal I vælge, hvor jobbet kommer til at foregå. Søg eventuelt blandt valgmulighederne på listen. De arbejdssteder I kan vælge imellem er hentet automatisk fra de adresser, I eventuelt har skrevet ind under adresse, når I har oprettet en ny afdeling.
I har mulighed for at redigere en detalje i adressen, når I har valgt den fra rullelisten. Det gør I ved at dobbeltklikke på henholdsvis gadenavn, postnummer eller byen.
Bemærk: Hvis jobannoncen skal publiceres på Jobnet, så skal postnummeret være oplyst. Hvis jobannoncen skal publiceres på LinkedIn, skal landet være udfyldt.
Er det et kørende job uden fast arbejdssted, vælg da den adresse der giver mest mening så som hovedkontorets adresse.
Kontaktperson
I har også mulighed for at tilføje en kontaktperson, hvis I ønsker det. Det gør I ved at klikke på Tilføj. Det er muligt at redigere i vedkommendes informationer ved at dobbeltklikke på den tekst, I ønsker at ændre. Det kan eksempelvis være relevant, hvis I ønsker at oplyse telefonnummeret til jeres hovedkontor frem for et direkte nummer.
I denne guide har vi gennemgået, hvordan I udfylder felterne afdeling, rekrutteringsansvarlig, medlemmer til ansættelsesudvalg, arbejdssted og kontaktperson.